Jeg har arbejdet professionelt med it og support i over 25 år, og det har altid været interessen, som har drevet mig.
Jeg er oprindeligt udlært automekaniker, hvilket jeg brugte de første 10 år af mit arbejdsliv på. Som ung var jeg vild med at køre på knallert og gokart og rodede meget med biler og motorcykler i min fritid.
Senere kom interessen for elektronik og for computere, da de begyndte at komme frem. I begyndelsen var det bl.a. DOS og de første versioner af Windows, jeg var optaget af.
I 1990 blev jeg ansat hos Polyteknisk Data på DTU i Lundtofte, hvor jeg skulle varetage opgaver i deres Apple afdeling. Lige siden har ca. 70% af mine arbejdsopgaver haft med Apple at gøre.
Senere kom jeg til ComputerMac i Bredgade i København og efter et år til Apple Universitetscenter City på Åboulevarden.
Da vi flyttede til Fyn i 1996, blev jeg ansat hos Apple Center PowerTeam i Odense, som efter et par ejerskift blev til Humac, der i dag ligger i Vestergade. I mine næsten 10 år dér var jeg udkørende it supporter.
I 2003 fik jeg ansættelse som it supporter på Reklamebureauet Nørgård Mikkelsen i Odense, hvor jeg i 17 år har varetaget en bred vifte af it opgaver indeholdende næsten alt inden for it.
Februar 2020 oprettede jeg Daugaards-IT, og jeg glæder mig til at løse mange forskellige slags opgaver og til at levere it support til mange kunder, naturligvis også til Windows-brugere 😊